Pædagoger er uundværlige, de var essentielt personale under Corona-krisen – såkaldt frontline-personale, og alligevel halter deres lønninger langt bagefter. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Udligning nu.
Nu er lønforhandlingerne skudt i gang. Hvad bliver det så til? Gør man det attraktivt at arbejde med børn, eller trækker børnene og de der arbejder med dem, endnu en gang nitten i vort samfunds politiske spil?

Pædagoger her i landet tjener ca. 8.000 kroner mindre end de gør i Danmark. For hårdere arbejde.
Der er som bekendt mange omsorgssvigtede og udsatte børn og familier, og de første der møder disse er sundhedspersonale og pædagoger.
Pædagogerne gik på arbejde – alle sammen – under den første Corona-krise i landet. De stod last og brast i frontlinjen. Pædagoger og socialpædagoger passer på anbragte børn og hjælper dem videre i livet.
Pædagoger er helt essentielle for, at fædre og mødre kan deltage på arbejdsmarkedet.
Pædagoger og personale i daginstitutioner arbejder med bekymrinsgbarometre, og ser oftest tidligt tegnene på seksuelle overgreb på børn og unge, og råber vagt i gevær.
Pædagoger er simpelthen uundværlige i vores samfund; i tidlige indsatser; som kærlige sparringspartnere i udviklingen af vore børn, og som rygraden i vort samfunds opdragelse og opvækst.
Ligeledes med medhjælperne og de ufaglærte.
Alligevel matcher lønningerne slet, slet ikke, og alle partier har stået i Inatsisartut-salen og lovet forbedringer i lønningsposen til pædagogerne.

Nu er lønforhandlingerne så skudt i gang. Hvad bliver det så til? Gør man det attraktivt at arbejde med børn, eller trækker børnene og de der arbejder med dem, endnu en gang nitten i vort samfunds politiske spil?
Får de en klækkelig og længe tiltrængt grundlønsstigning? Og hvad med social-assistenter, barnehjælpere o.a. der lige så vel som pædagogerne udfører et livsvigtigt arbejde for vort samfund?
Gabet imellem forventningen til, hvad de skal udføre, holde øje med, og kunne, og lønningerne er helt skæv. Der har i lang tid hersket en udbredt mangel på pædagoger, og når man ser på lønningerne, forstår man godt hvorfor.

I Naalakkersuisuts strategiplan for området, står der, at vi skal understøtte en sund udvikling af børn, og at langt flere uddanner sig til pædagoger. Hvis det skal blive en realitet, er der behov for et markant lønløft.
Der er i dag en lønforskel på kr. 90.000 om året mellem pædagoger og lærere f.eks.
Hvis man virkelig mener det alvorligt med, at vi skal have knækket kurverne med seksuelle overgreb, arbejde med tidlige indsatser så vi får så mange børn og familier som muligt igennem et godt liv.
Og hvis vi som samfund virkelig mener noget med børnenes år, så er det nu der skal sættes belønning efter ansvar og vigtighed. Ligeledes med sprogindlæring, kognitive færdigheder, social indlæring osv.
Nemlig bedre forhold for pædagoger, socialpædagoger, og medhjælpere af alle slags.
Start med at fylde lønningsposen rimeligt op, så de kan leve af deres løn!
Det betaler sig i fremtiden.

Suleqatsigiissitsisut allagaat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *