Nuukkullak 8, 3900 Nuuk

Information til medlemmer

NPK´s Vedtægter – § 3  Organisationens medlemmer:

Stk. 6 Alle betalende medlemmer har fulde rettigheder efter 6 mdr.s medlemskab. Stk. 7 Indmeldelse sker via NPK´s hjemmeside www.npk.gl på en udfyldningsblanket. Udmeldelse sker med 1 måneds varsel på udfyldningsblanketten. Kontingent for medlemskab kr. 480,- pr.md. fastsættes på NPK´s kongres.

 

Hvad bliver kontingent fra medlemmerne brugt til?

Kongressen er øverste myndighed i alle NPK´s anliggender, så alle vigtige beslutninger tages under kongressen. Kongressen afholdes hvert 3. år, hvor der vælges en landsformand, en næstformand, en kasserer, 4 medlemmer og 3 suppleanter til Hovedbestyrelsen, som er organisationens øverste myndighed i perioden mellem kongresserne. Under kongressen tages der bl.a. beslutning om fremtidige vigtige arbejdsopgaver, budget og kontingent.

Det er således under kongressen, der tages beslutning om hvilke overordnede arbejdsopgaver der skal udføres af NPK. Penge fra kontingenterne bliver brugt til bl.a. køb af bygning/kontorlokaler, al nødvendigt indbo, personale, ekstern advokat, bestyrelsesmøder, arbejdsrelaterede rejser, undersøgelse af pædagogernes arbejdsforhold, arbejde relateret til overenskomstforhandlinger og meget mere. Alle arbejdsopgaver i NPK, handler i sidste ende om vedvarende at arbejde for bedre arbejds- og lønvilkår for medlemmerne.

Dit månedlige kontingent kan betales via PBS, Betalingsservice. HUSK: At dit indbetalte kontingent til NPK er fradragsberettiget.

 

Feriefonden:

Som gyldigt medlem i mere end 2 år, er der mulighed for at få tilskud til dine feriebilletter til enten Danmark eller internt i Grønland. På grund af Air Greenlands forhøjede priser har Feriefondens bestyrelse måttet beslutte, at der med virkning fra 1. Januar 2025 sker en reduktion af rejsetilskud.

Tilskud fra Feriefonden andrager 75% af Air Greenlands vejledende normalpriser for fleksible billetter på økonomiklasse fra bopælen til Københavns Lufthavn i Kastrup og retur. HUSK, at du stadig skal sende ansættelseskontrakt fra arbejdsgiver samt bopælsattest (som pdf) til feriefonden@npk.gl. Se yderligere retningslinjer på hjemmesiden under Feriefonden om hvordan du bestiller en ferierejse gennem rejsebureauet.

 

Lånemulighed for medlemmer:

Medlemmerne har mulighed for at optage lån hos Tjenestemændenes Låneforening. Der er flg. Krav:

  1. For at kunne søge om lån hos Tjenestemændenes Låneforening, skal man have været medlem af NPK i 1 år.
  2. Medlemmets arbejdsplads skal have aftale med Tjenestemændenes Låneforening om løntræk, da lånet tilbagebetales som løntræk. Hvis ikke medlemmets arbejdsplads har en aftale om løntræk, kan man ikke søge om lån.
  3. Det er alene Tjenestemændenes Låneforening, der konkret behandler ansøgningen.
  4. Sproget der anvendes i ansøgningsprocessen, er dansk.

 

Servicering af medlemmer:

Der kommer mange henvendelser telefonisk og elektronisk via e-mail info@npk.gl  hver dag. Henvendelserne kan være alt fra spørgsmål om størrelse på tillæg, lønskala for pædagoger eller mere alvorlige henvendelser fra pædagoger eller andre om trussel på afskedigelse, behov for hurtig hjælp eller råd- og vejledning. NPK har et lille og travlt sekretariat, hvor der er tre gennemgående personale: Arbejdende formand og en ansat, der for NPK´s Feriefond varetager opgaver med ferierejser samt en sagsbehandler, der primært varetager opgaver omkring medlemmer m.v.

 

Henvendelser fra medlemmer:

Når medlemmer henvender sig, drejer det sig ofte om skalatrin til løn, tillæg, anciennitet, om de bliver aflønnet korrekt eller det kan dreje sig om dårlige arbejdsforhold. Mange medlemmer kigger overenskomsten igennem for at finde svar på de ting, de er i tvivl om. Hvis de heller ikke kan få tilstrækkeligt svar fra deres arbejdsgiver/HR-afdeling, henvender de sig til NPK.

Der er dog alt for mange, der henvender sig for at få svar på de fleste ting, de er i tvivl om – spørgsmål der kan afklares, hvis de selv bladrer overenskomsten igennem eller spørger deres arbejdsgiver/HR-afdeling omkring deres ansættelsesforhold.

Mange medlemmer henvender sig til NPK både telefonisk og pr. mail og har som regel en forventning om at få svar med det samme eller så hurtigt som muligt. Der er nok ikke mange arbejdspladser, der servicerer borgere der kan realisere denne forventning, selvom de har mange flere personale ansat end NPK. Det vil være en hjælp, hvis flere medlemmer selv kan undersøge tingene først.

Vi gør og vil gøre meget for vores medlemmer. Henvendelsernes indhold skal undersøges først, så vær lidt tålmodige, vi gør hvad vi kan for at nå det hele.