Markant lønforskel mellem GL & DK på det offentlige arbejdsmarked Jeg er alvorligt bekymret for, at vores folkevalgte politikere tilsyneladende ser helt bort fra de markant urimelige lønforskelle, hvor der er mellem godt 350 ansatte i her i landet og Danmark. – Dette argument skal ikke opfattes som en konkurrence, men jeg kan oplyse, der er tale om en lønforskel i de to lande på mere end 7.500 kroner, som bestemt ikke er i Grønlandsk favør. Vi har netop fået at vide, at grønlandske anstaltsbetjente får ca. 5.000 kroner mindre end danske betjente. De udfører ligesom pædagogerne det samme arbejde. Vi gennemgår den samme uddannelse, men vi bor i et to-sproget land med væsentlig større leveudgifter. På tærsklen til 10-året for indførsel af Selvstyre i Grønland undrer det mig, Grønland ikke er kommet videre med nogle af disse grundlæggende problemer om ulighed i et Rigsfællesskab? Udeblivelsen af noget der blot ligner et fremskridt for ligeløn, har NPK selvfølgelig bragt op i politiske fora – såvel kommuner som siddende landsstyre, men uden nævneværdig fremgang. Som eksempel kan jeg nævne forberedelse til møde i Forhandlings- og Aftaleudvalget, hvor overenskomstafdelingen fandt det irrelevant overhovedet at sammenligne den grønlandske løn med det danske arbejdsmarked. Begrundelsen var: citat: Grønland på pædagogområdet i ringe grad gør brug af dansk arbejdskraft citat slut. Det er ufatteligt, at vores landspolitikere ikke kan indse, de her har at gøre med løsningen af et af de største samfundsproblemer i Grønland nemlig børn, unge og familier, der i stigende grad råber på en politisk og demokratisk løsning. De store og akutte opgaver vores land i øjeblikket har at slås med løses selvfølgelig ikke uden uddannet og professionel arbejdskraft. De fleste af Grønlands store sociale problemer – som alle taler om – kunne afvikles i langt højere og bedre grad end den evindelige ‘politiske tomgangssnak’, der desværre præger vores unge demokrati i øjeblikket. Og det er bestemt ikke rart konstant at få at vide, ‘at du er jo offentligt ansat og får din store løn udbetalt af samfundet’. Det er måske på tide, vi vender hele den offentlige politiske debat på hovedet og begynder at diskutere, hvordan det enkelte menneske lever, hvad de behøver og hvor samfundet kan hjælpe ham eller hende bedst? Er Grønland ved at blive et land uden velfærd men med megen velstand? Med venlig hilsen Naussúnguaq Bisgaard, formand for NPK. Telefon 55 69 04
